Overlegen kombination af god lyd og brugervenlighed

Med en overlegen kombination af god lyd og brugervenlighed, der gør det til at leg at digitalisere hele hjemmets musikafspilning, har Sonos de seneste år vundet mere og mere indpas i folks hjem. Nu er turen kommet til hjemmebiograf- og TV-markedet. Seneste skud på Sonos-stammen er SONOS PLAYBAR, der er beregnet til at spille sammen med ens TV – og resten af Sonos-systemet selvfølgelig. Hvordan Sonos klarer den opgave, kan du finde ud af ved at læse med her.

For dem der ikke kender til Sonos, er det et flerrums musiksystem, der giver trådløs adgang til hele ens musiksamling, tusindevis af netradiostationer samt online musiktjenester i hele huset. Det smarte ved Sonos’ modulopbyggede system er, at alle enhederne er knyttet sammen til ét stort system, som kan styres centralt, fx. med en smartphone. Læs eventuelt en mere uddybende beskrivelse her: Hvad er Sonos?

Design og tilslutningsmuligheder

Som sædvanlig starter fornøjelsen med et Sonos-produkt allerede, når man pakker udstyret ud. En ofte overset detalje, men som bekendt er det første indtryk rigtigt vigtigt, og her skuffer indpakningen af Sonos Playbar ikke. Det gør vægten heller ikke. Playbar vejer godt til, og allerede inden man har hørt produktet får man en forventning af, at noget godt er i vente.

Playbar er lavet i sort plastik med stof, der sækker det meste af fronten. Designet er lækkert, men også underspillet og konservativt. Det er helt tydelig at trenden lige nu er, at lyd nok skal høres men ikke ses. Størrelsen er 90 x 14 x 8,5 cm, og Playbar vil derfor uden problemer kunne finde en plads i stuen næsten uanset, hvordan man ellers har indrette sig. Playbar kan enten stilles på et TV-bord eller i en reol, eller den kan hænges op på vægen ved hjælp af to huller i foden. Til dette formål kan fås en dedikeret beslag. Via indbygget accelerometer finder enheden selv ud af hvordan den vender, og tilpasser lydbilledet derefter. Vores erfaring er, at man stort set kan placere Playbar, som man ønsker, uden at det påvirker lyden negativt.

Da man sætter systemet op, og kontrollerer det via sin computer eller smartphone, er der ikke brug for ret mange knapper på enheden. Som sædvanlig er der kun tre styk: To volumen-knapper og en mute-knap. De sidder alle i den ene ende.

Bag på er der to ethernet-porte, et strømstik og en SPDIF-indgang til optisk lydforbindelse, og det er sådan set det hele. Her skal man være opmærksom på at der ikke er en HDMI-port på Playbar.

Playbar indeholder ni højttalerenheder fordelt i tre grupper. Hver af de ni enheder fødes af hver deres digitale klasse D-forstærker.

Sonos kommer som bekendt ikke med en traditionel infrarød (IR) fjernbetjening, hvilket normalt fungerer fint. Lige præcis inden for TV-markedet er den gammeldags fjernbetjening dog stadig dominerende, så her har Sonos indbygget en IR-modtager i Playbar, så man kan konfigurere den til at kunne reagere på volumenkontrollen fra ens normale fjernbetjening. Ganske smart, så man ikke skal have gang i to controllere, når man ser TV.

Opsætning

Opsætningen af Playbar foregår som sædvanlig, når det handler om Sonos, som en leg. Først og fremmest skal man sikre sig at den har forbindelse til det eksisterende net. Det kan ske via et netværkskabel, eller trådløst, hvis man allerede har et Sonossystem i hjemmet. Dernæst skal man have forbindele til den optiske udgang på TV’et via det medfølgende kabel.

Herefter åbner man Sonos-controlleren enten på sin computer eller smartphone/tablet, som guider en gennem opsætningen – herunder forbindelsen til ens eksisterende fjernbetjening. Det sidste havde vi lidt problemer med, så er det meget vigtigt for en, bør man på forhånd tjekke at lige præcis den fjernbetjening man har, virker med Sonos. Sidst men bestemt ikke mindst, skal man husle at slå lyden i TV’ets eksisterende højttalere fra, så lyden ikke bliver afspillet gennem to systemer. Hvordan det gøres, afhænger af hvilket TV man har, og er nok opsætningens svage punkt.

Når Playbar er sat op er den uhyre nem at bruge. Faktisk skal du ikke gøre andet end du plejer, når du ser TV. Volumen reguleres fra den normale fjernbetjening, men kan selvfølglig også reguleres via Sonosø controller, og enheden tænder/slukker selv efter behov. Eller det vil sige, at den går i dvale, når ikke den er i brug. Det er altså ikke nødvendigt at tænde/slukke for den. Det koster selvfølgelig lidt på elforbruget, Sonos bruger 5-6 W i dvale, men hele pointen med Sonos er bekvemmelighed, så at begynde at slukke den for at spare strøm, giver ingen mening. Det skulle dog lige være en automatisk slukning om natten. Til gengæld bruger Sonos så kun 12 W, når den spiller, så i sidste ende bruger den nok hverken mere eller mindre end andre lydsystemer.

Playbar er som udgangspunkt lavet til at blive brugt alene. Man kan dog udvide mulighederne ved at tilføje en SONOS SUB og/eller et sæt PLAY:3 højttalere, så man får surroundlyd. Opsætningen af dette klares også nemt via controlleren.

Lyden

Det kan egentligt siges meget enkelt: For den helt almindelige gennemsnitlige bruger, vil Sonos Playbar blive opfattet som ren verdensklasselyd. Så stor er forskellen faktisk, når man sammenligner med den lyd, der kommer ud af langt, langt de fleste TV i dag.

Til film og TV vil Playbar føles som intet mindre end en revolution, hvis man har været vant til at lyden kom fra TV’ets indbyggede højttalere. Der er overhovedet ingen tvivl om, at Sonos Play vil hæve kvaliteten sammenlignet med de indbyggede højttalere i 99,9% af de TV, der står i folks stuer. Lydbilleder er stort og med god bas, der sagtens kan spille en stue op, uden at eksplosioner og den slags lyder dåseagtige. Det er nok kun hvis man er decideret filmnørd, hvor lydtrykket er en del af oplevelsen, at man vil savne saft, kraft og bund fra Playbar. Men det kan man så heldigvis kompensere for ved at tilføje Sonos’ subwoofer, uden at det går ud over brugervenligheden og ideen med Sonos.

Bruger man Playbar alene, er den designet til at simulere surroundlyd. Det kræver normalt flere højttalere placeret rundt om kiggeren, men Playbars højttalere er vinklet så de spreder lyden rundt i rummet, og derfor for et større lydbillede end størrelsen indikerer. At kalde de surround er dog at tage munden for fuld, hvilket vi kommer nærmere ind på neden for.

Lukker vi øjnene og i stedet vender øret mod ren musik, virker Playbar mindre overbevisende. Som altid når det gælder alt-i-et-enheder, lader stereoperspektiver en del tilbage at ønske. Det siger sig selv, at der ideelt set bør være større afstand mellem højere og venstre højttaler end Playbar kan præstere. Omvendt er enheden jo faktisk bredere en de fleste andre alt-i-et-enheder, og Playbar spiller da også bedre end både Sonos’ PLAY:3 og PLAY:5. Til gengæld kan de to PLAY-enheder parres i sæt, så man får en højttaler til hver kanal, og her kan Playbar ikke være med.

Skal man ikke spille op til dans eller holde sammenkomst for de audiofile venner, fungerer Playbar dog udemærket. Igen bør man dog overveje at investere i en SUB til lejligheden. Den vil hæve niveauet betydeligt, omend den selvfølgelig ikke retter op på stereobilledet.

Man kan selvfølgelig også kombinere med Sonos’ andre produkter. Specielt PLAY:3 er i denne sammenhæng interessante. De kan nemlig spille sammen med Playbar, så man får ægte 5.1-kanals surround-lyd. Det kan Play:5 ikke, da den indeholder en ældre netværksteknologi, der ikke er forening med dette.

Surround

Det er desværre ikke helt problemfrit at få Sonos til at afspille surround. En del af forklaringen ligger i valget af den optiske SPDIF-indgang og fravalget af HDMI-ARC. SPDIF er en gammeldags løsning, og de fleste fjernsyn begrænser lyden via SPDIF, så man i virkeligheden kun får 2-kanals stereo – og så giver et surround-setup jo ikke meget mening. Løsningen er at koble sin afspiller direkte til Playbaren. Enten skal man så skifte kabel manuelt hver gang man skifter mellem TV og Blu-Ray, eller investere i en switch, der kan samle kablerne. Uanset hvad er løsningen ikke særlig elegant. Sonos har uden tvivl valgt SPDIF fordi den er mere plug-and-play-agtig, men umiddelbart virker det ikke som den rigtige valg, når man gør alle ting op.

Det største problem er dog, at Playbar ikke kan afspille filmlyd kodet i DTS. Playbar understøtter det ganske enkelt ikke, og kan ikke engang konvertere til stereolyd. Så har man tilsluttet sin Blu-Ray-afspiller direkte til Playbar, er den tavs som graven, hvis filmen er kodet i DTS.

Surround, der ellers skulle være den store oplevelse, ender altså med at skuffe en anelse. Ofte må man nøjes med den simulerede surround-effekt. Det er for alle andre end entusiasterne også rigeligt, men det havde nu været smart hvis man ud af boksen kunne få surround uden at skulle rode med at skifte kabler, for ikke at nævne DTS-problemerne, der dog formodentligt kan løses via en softwareopdatering.

Når det er sagt, er surround totalt fraværende på lignende enheder fra andre producenter, så i den forbindelse taber man ikke noget ved at vælge Sonos. Trekvart løsning er trods alt bedre end slet ingen løsning, men havde Sonos fået den helt i mål, havde der ikke været et øje tørt. Så havde entusiasterne også være tilfredse, og kunne nøjes med Sonos både til musik og film.

Konklusion

Hvis vi ser på Playbar som en opgradering af TV’ets indbyggede lyd, er der ingen tvivl om, at vi har en vinder. Er man vant til dåselyden fra TV’ets indbyggede højttalere, vil man blive overrasket over hvor mange detaljer, og hvor meget dybde og fylde der rent faktisk er i filmlyd.

Playbar er ikke en fuldblodserstatning for et velspillede rent musikanlæg, men det er heller ikke pointen. Her tilbyder Sonos mange andre produkter, der kan klare den opgave. Playbar er en opgradering af ens TV-lyd, og her får man rigtigt meget for pengene, når man sammenligner med konkurrenterne, der i flere tilfælde koster det dobbelte. Den geniale modulopbygning gør endda, at man ved at koble en SUB eller et par ekstra højttalere på kan hæve lyder yderligere.

I sig selv er Playbar et rigtigt godt køb. Lægger man dertil de klassiske Sonos-dyder som trådløs lyd og samspillet med resten af husets Sonos-enheder, er der intet at betænke sig på. Sonos Playbar får vores varmeste anbefalinger.

Specifikationer og pris

  • Fem digitale forstærkere (klasse D)
  • Højttalere: 6 x bas/mellemtone, 3 x diskant
  • Udgangseffekt: ukendt
  • Strømforbrug i stand-by: ukendt i øjeblikket
  • Ethernet-tilslutning: 2 porte, 10/100Mbps
  • Tilslutninger: Digital audio-ind (optisk)
  • Trådløs platform: SonosNet 2.0 med AES-kryptering
  • Mål: 90,0 x 8,5 x 14,0 cm (BxHxD)
  • Vægt: 5,4 kg
  • Farve: Sort
  • Pris: 5.199 kr