I sidste uge løftede Apple sløret for deres nye streaming-tjeneste, Apple Music. Apple Music er en pendant til tjenester som WiMP eller Spotify, som de fleste Sonos-brugere nok er bekendt med.

Desværre tyder oplysninger fra Sonos på, at Apple Music ikke vil komme til at virke med Sonos. I hvert fald ikke tii at starte med.

En repræsentant for Sonos skriver i hvert fald i en debat på Sonos’ hjemmeside, at “Vi vil ikke have tjenesten tilgængelig ved lanceringen, men vi er begejstrede over hvad Apple Music har at byde på i fremtiden. Vi ser frem til at få tjeneste til Sonos, når Apple er klar.” Eller sagt med andre ord: Sonos kan kun få Apple Music med på vognen, hvis Apple er med på ideen, hvilket de ikke er i øjeblikket – eller også har de bare ikke prioriteret at tage en dialog med Sonos endnu. Ihvert fald er det ikke viljen, der mangler hos Sonos.

Vi må derfor væbne os med tålmodighed, og blot håbe på at Apple og Sonos finder fælles fodslag. Og ellers må vi jo “nøjes” med en af de mange andre musiktjenester, der heldigvis findes og som fungerer med Sonos. Se nogle af dem her: Musik på Sonos