Sonos vil genopfinde musikken i hjemmet

Sonos er et amerikansk firma stiftet i 2002 og hjemmehørende i Santa Barbara, Californien. Sonos blev startet med det erklærede mål at genopfinde musikken i hjemmet. Deres vision er enkel: Fyld alle rum med musik, og gør lytning til en værdsat oplevelse igen.

Genial modulopbygget musiksystem

Det har Sonos i den grad gjort. Først og fremmest fordi de har gjort det nemt at lytte til musik. Sonos slår alt andet når det handler om brugervenlighed.

Sonos har specialiceret sig i såkaldte flerrumssystemer. Kort fortalt går det ud på, at man placerer en antal Sonos-afspillere i sit hjem, der hvor man har behov for at høre musik. Dette er ikke meget ulig hvad de fleste har i forvejen, med musikanlæg i stue, køkken, børneværelse, arbejdsrum etc. Det smarte ved Sonos’ modulopbyggede system er, at alle enhederne er knyttet sammen til ét stort system, som kan snakke sammen og styres centralt med ens smartphone, i stedet for individuelle enheder, som man normalt har. Systemet er typisk forbundet med en computer, hvor ens digitale musiksamling ligger. Derudover har man med Sonos adgang til netradio og diverse musiktjenester.

Det hele kan styres fra en controller eller smartphone

Alle afspillerne i hjemmet er som sagt koblet sammen i et trådløst netværk. Man behøver ikke have et eksisterende trådløst netværk, da systemet danner sig eget netværk. Det netværk Sonos laver er et såkaldt “mesh network”. Det vil sige et netværk uden en central hub (sender/modtager), som vi kender det fra almindelig Wi-Fi. I stedet er alle enhederne forbundet med hinanden på kryds og tværs. Det betyder blandt andet, at man kan gøre netværket meget større end hvis alle enheder skal være inden for rækkevidde af den centrale sender. Så længe én enhed er inden for sende-/modtageafstand af en anden enhed, kan man lave kæden så lang som man vil.

De centrale elementer i et Sonos-system er afspillerne og controllerne. De første leverer musikken, og de sidste bruger til at styre det hele med. Da alle afspillerne er forbundet med hinanden og alle afspillere har adgang til al ens musik, kan man afspille forskellige musik i forskellige rum på samme tid, eller man kan spille det samme i perfekt synkronisering i flere rum. Om man har en enkelt eller 25 zoner, gør ikke nogen forskel, systemet opfører sig som ét samlet anlæg. Med Sonos kan man således stå i garagen og bladre igennem ens musikbibliotek, der ligger på en netværksharddisk i hjemmekontoret. Man kan også høre musik i stuen via CD-afspilleren i børneværelset. Det hele klares nemt via Sonos egen controller eller ens smartphone.

Musiklytningen er kommet i centrum

Selv om Sonos’ vision om at genopfinde musiklytningen nok var et stort mål at sætte sig, er det i den grad lykkedes for dem at indfri det, men det resultat, at musiklytningen er kommet i centrum.

Er du blevet mere nysgerrig på hvad Sonos kan tilbyde, og hvordan du kommer videre, så kan du finde mere information under:

Videre læsning