Det første du skal gøre op med sig selv, er hvor mange zoner, du vil inddele dit hus i. Hver zone er et sted, hvor det er en afspiller. Typisk vil hvert rum svare til en zone, men et rum (for eksempel en stor stue) kan godt indeholde flere zoner.

Dernæst skal du finde ud af om du skal have passive eller aktive afspillere. Passive afspillere er dem, der kræver en ekstern forstærker, mens de aktive afspillere har indbygget forstærker og eventuelt også højttalere. Da Sonos-systemet er modulopbygget kan du snildt starte med en eller to zoner og udvide efterhånden som behovet dikterer det, eller økonomien tillader det. Det er en af de smarte ting ved Sonos.

Antallet af zoner og dermed afspillere giver i virkeligheden sig selv: Hvor mange steder i huset har du behov for at høre musik? Du kan for eksempel lave en liste, hvor du i prioriteret rækkefølge skriver hvor du gerne vil kune afspille musik. Det kunne eksempelvis være stue, børneværelse og køkken.

Når zonerne er på plads, skal du finde ud af, hvilke afspillere, der skal være i hver zone. I princippet er der frit valg mellem alle Sonos enheder, men har du udstyr i forvejen, som Sonos skal spille sammen med, skal det med i overvejelserne.

Start fra toppen af listen

Vi anbefaler, at du starter med det første rum på listen, i det tænkte eksempel er det stuen. Vi har valgt at stuen er vores vigtigeste rum med hensyn til musik. Her vil vi gerne have bedst mulig lyd og også mulighed for at kunne spille op til dans. Det kræver en løsning med rigtige højttalere. Alt-i-et-enhederne er dermed udelukket for vores vedkommende. Vi kan i stedet vælge mellem SONOS CONNECT og SONOS CONNECT:AMP. Den første kræver en ekstern forstærker, mens den sidste har indbygget forstærker. Har du en forstærker i forvejen, eller virkelig ønsker smæk på musikken eller toplyd, så er løsningen at købe CONNECT. Kan du nøjes med lidt mindre, har du ikke en forstærker i forvejen, eller vil du bare køre ren Sonos, er AMP’en valget. Du skal selvfølgelig også have et sæt højttalere, men det ligger uden for emnet her.

Tag de andre rum et efter et

Næste rum for vores vedkommende er børneværelset. Vi vælger her en PLAY:5. Den giver mere og bedre lyd en PLAY:3 og har desuden hovedtelefonudgang. Andre muligheder kunne være to styk Play:3 eller PLAY:1. Skal der mere smæk på, kan man vælge samme løsning som i stuen, det vil sige med eksterne højtalere og en af CONNECT’erne.

Vores sidste rum er køkkenet. Her har vi bare brug for lidt lyd under madlavning og opvask, så vi vælger den mellemste alt-i-et-enhed PLAY:3.

Ovenstående er selvfølgelig ikke en facitliste, men skal blot illustrere, de overvejelser man skal gøre sig. Man bør faktisk gøre det for hele huset, også de rum man ikke ndvendigvis overvejer musik i i første omgang. Derved får man et meget bedre overblik.

Overblikket er på plads – så skal der investeres

Når først overblikket er på plads, skal du til at investere. Her kommer modulopbygningen virkelig til sin ret. Du behøver nemlig ikke købe det hele på en gang, hvis ikke økonomien er til det. Hvis ikke du køber det hele af en omgang, anbefaler vi, at du starter oppe fra på listen. Hellere få ét rum rigtigt på plads, frem for at ville have syv zoner fra starten, som så får for småt udstyr. Du kan nemlig altid udvide senere. Det kan du ikke, hvis man fra starten har købt det forkerte til syv rum.

Man kan rykke rundt på afspillerne

Der er dog én ting du kan gøre, og det er vigtigt at have in mente. Du kan rykke rundt på afspillerne efterhånden, som du får flere.

Vi kan for eksempel antage, at vi fra starten kun har råd til udstyret i stuen samt en PLAY:3. Det første sætter vi selvfølgelig op som planlagt i stuen, men i stedet for at stille PLAY:3 i køkkenet, hvor den egentlig hører til ifølge vores plan, så stiller vi den i børneværelset, som jo var vores anden prioritet. Når økonomien så har luft til en PLAY:5, ryger den i børneværelset og PLAY:3 flyttes til køkkenet.

Samme fremgangsmåde kan benyttes, hvis ens behov ændrer sig gennem livet. Det kunne være, at børneværelset i mellemtiden var blevet til en ungdomsværelse med større behov. Så kunne man passende anskaffe en CONNECT, og flytte PLAY:5 ind i arbejdsværelset. Man kunne også starte med en PLAY:5 i stuen, og senere flytte den til børneværelset og anskaffe en CONNECT til stuen. Det er det fantastiske ved modulopbygningen af Sonos, man kan meget nemt udbygge sit system og flytte rundt på enhederne. Når man har sin oprindelige liste med det totale behov i hånden, ved man altid hvilke enheder man skal bruge, og kan så selv bestemme rækkefølgen de skal købes i.

Det er også væsentligt at huske, at man kan pare Play-enhederne i stereosæt. Det vil sige, at man eksempelvis kan starte ned én PLAY:3 på børneværelset og udvide med en mere, når barnet vokser og vil højere musik.

Med en BOOST kan du undgå lang kabelføring

Det var selve afspillerne. Alt efter hvordan de er placeret i forhold til din router, har du eventuelt brug for en SONOS BOOST eller BRIDGE som det hed førhen. Sonos-systemet skal nemlig have en kablet forbindelse til internettet og/eller ens netværksharddisk. Alle afspillere har en port, så man kan forbinde afspilleren med routeren via et almindeligt netværkskabel (ethernetkabel). Vil man undgå lange kabelføringer, er der en anden mulighed. I såfald kan man placere en SOONOS BOOST ved routeren og forbinde dem med et kort kabel. BOOST forbinder sig så trådløst med de andre afspillere, så ingen af dem, behøver kabel. BOOST er således ikke strengt nødvendigt, men kan gøre at man slipper for (lange) kabler.

Når først du har planlagt hvilke afspillere du skal have hvor, skal du have opsat systemet. Det kan du læse mere om her: Opsætning af Sonos

Du kan også læse om Sonos’ controllere til dine computere og smartphones: Valg af controller