I modsætning til de mere kendte streamningtjenester som Apple Music og Tidal der satser på almindelige albumudgivelser, er Concert Vault helliget livemusik eller koncertoptagelser. Det er verdens største samlnig af livemusik. Og det bedste af det hele er, at man kan få direkte adgang til det hele fra sit Sonos-anlæg.

Lige som de andre streamingtjenester, lejer man sig adgang til musikken. I det øjeblik man opsiger sit abonnement, er det slut. Prisen er $4 om måneden eller $40 om året. At prisen er i dollars skal du ikke tage sig af, tjenbesten fungerer nemlig fint i Danmark.

Kvaliteten er udmærket, men du skal være opmærksom på, at selve optagelserne af de forskellige koncerter kan svinge noget i kvalitet, alt efter hvilket udstyr der er brugt og optagelsesomstændighedern i øvrigt. Det er dog en del af charmen, så det skal ikke holde en tilbage.

Concert Vault hed tidligere Wolfgang’s Vault.

Billig adgang til sjældne ting

Som skrevet kræver Concert Vault på Sonos, at du opretter et abonnement. Der er dog en gratis 30 dages prøveperiode, så du har mulighed for at teste tjenesten inden du binder sig. Oprettelsen klares på concertvault.com. Derefter skal du indtaste oplysningerne i Sonos-controlleren.

Concert Vault er ikke den eneste mulighed for musik på Sonos, se oversigten for yderligere musiktjenester: Musik på Sonos