YouSee Musik er en online musiktjeneste der giver adgang til millioner af sange direkte via Sonos’ controller. YouSee Musik adskiller fra de andre tjenester ved at man ikke kan købe sit adgang. Adgangen får man ved at være kunde hos YouSee for eksempel have et telefonabonnement hos dem.

YouSee Musik hed tidligere TDC Play, og du kan af og til stadig se tjenesten omtalt som sådan af folk der har brugt det siden den gang. Bortset fra navnet er der ingen nævneværdige forskelle.

Sådan virker YouSee Musik

Hvis ikke du kender til musiktjenester så kan de opfattes som et kæmpemæssigt musikbibliotek, som man lejer sig adgang til på månedsbasis. Musikken ligger så i dette tilfælde på YouSee’s servere, som du får adgang til via internettet. Du køber altså ikke musikken, men lejer den. I det øjeblik du opsiger abonnementet, forsvinder adgangen til musikken.

Når først YouSee er sat op med Sonos, fungerer det i praksis fuldstændigt som om, musikken lå på en lokal computer eller netværksharddisk. Du har mulighed for fritekstsøgning efter musik, lave spillelister og så videre. Den eneste tekniske forskel er reelt, at musikken streames fra YouSee’s server og ikke din egen.

Satser på egne kunder

Førhen var TDC Play kendt for en ret dårlig lydkvalitet, men det er der rettet op på siden. I dag streamer YouSee med 320 Kbit/s, hvilket er det samme som konkurrenterne. Det er en bedre kvalitet end langt det meste andet digitale musik man kan købe (eller hente) på nettet. Langt de fleste vil ikke kunne skelne det fra “CD-kvalitet” i praksis.

Den største forskel på YouSee Musik og konkurrenterne er at YoueSee følger gratis med, når man er kunde hos dem i forvejen. Er man det kan man lige så godt bruge det på Sonos også. Er man ikke kunde hos YouSee, kan det ikke betale sig at oprette et abonnement bare for at få adgang til musikken. De mest oplagte konkurrenter er Spotify, Tidal og Apple Music. Ellers gå til Musiksiden og se alle mulighederne.