Sonos og Apple meddeler, at Apple Music nu kommer til Sonos. Det sker den 15. december. I første omgang som en beta, hvorfor fejl og mangler skal forventes. Den endelige lancering sker i starten af næste år. Selv lanceringen sker via en betaversion, kan alle være med, hvis de tilmelder sig hos Sonos.

Da Apple Music blev lanceret i sommers vakte det med det samme stor undren, at Apple ikke havde valgt at understøtte Sonos. Ret hurtigt meldte de dog ud, at der blev arbejdet på sagen. At der allerede nu sker noget er glædeligt.

For at være med, skal du tilmelde dig Sonos betaprogram, hvilket kan gøres via controlleren.

Du kan læse mere hos Sonos