SONOS BRIDGE


Netværksasadaptor gør Sonos mere fleksibelt

BRIDGE er en netværksadapter, som gør resten af ens Sonos-system 100% trådløst. Mindst en af enhederne i ens Sono-system skal have en kablet forbindelse til internettet via ens netværksrouter. Det betyder, at mindst en enhed skal stå i umiddelbar nærhed af routeren. Det er ikke altid, at det passer, i forhold til de zoner man havde planlagt, at have en Sonos-musikafspiller stående i nærhedenden af routeren. Det kunne for eksempel være at routeren står på arbejdsværelset, mens man kun ønsker musik i stuen og køkkenet. Her kommer BRIDGE ind i billedet. Den er nemlig en netværks-adapter, som varetager den nødvendige kabelforbindelse til routeren, uden at man behøver at ofre en Sonos-musikafspiller til formålet. Det er meget billigere at bruge en BRIDGE til det formål end en af musikafspillerne. Forbindelsen mellem BRIDGE og resten af systemet foregår trådløst, så resten af komponenterne, kan man stille hvor man vil, fuldstændigt uafhængig af routerens placering.

BRIDGE er smartere end et langt netværkskabel

Omvendt gælder selvfølgelig, at hvis man har behov for musik i rummet, hvor routeren står, så behøver man ikke en BRIDGE, men kan lade en af musikafspillerne varetage samme opgave. BRIDGE er altså ikke en nødvendighed, men en enhed man kan bruge for en at få en billig forbindelse til det kablede net i de tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at placere en musikafspiller ved routeren. En anden mulighed er selvfølgelig at trække et langt netværkskabel, men ofte vil det være lige så dyrt som en BRIDGE, og i hvert fald mere besværligt og mindre æstetisk.

Bag på BRIDGE er der en ekstra ethernet-port, hvilket betyder, at BRIDGE fungerer som ethernetswitch. Man kan således koble en netværksharddisk (NAS), en ekstra computer eller en netværksprinter til BRIDGE.

BRIDGE har tidligere været solgt i identisk udgave under navnet BR100 ZoneBridge.

Klik for specifikationer og pris

  • Ethernet-tilslutning, 2-port switch, 10/100Mbps
  • Trådløs platform: SonosNet 2.0 med AES-kryptering
  • Strømforbrug i stand-by: 4 watt (bruges til at holde det trådløse netværk aktivt)
  • Strømforsyning og netværkskabel medfølger
  • Mål: 11,0 x 4,1 x 11,0 cm (BxHxD)
  • Vægt: 0,3 kg
  • Farve: Hvid
  • Pris: 399 kroner (Hi-Fi Klubben)