SONOS CONNECT:AMP er en digital musikafspiller med indbygget effektforstærker (2 x 55W), der skal tilslutte et sæt almindelige højttalere efter eget valg.

Afspilleren læser digitale musikfiler far eksempelvis en harddisk og omdanner dem til analog lyd, som afspilles via et sæt tilsluttede højttaleren og eventuelt en subwoofer. Den sker via den indbyggede digital til analog-konverter (DAC). I princippet på præcis samme måde som en CD-afspiller gør.

Enkelt og billig løsning

I princippet er CONNECT:AMP identisk med CONNECT, den har bare indbygget en effektforstærker også. Der er dog ikke helt så mange ind- og udgange på AMP’en som på CONNECT’en. For langt de fleste vil CONNECT:AMP være det oplagte valg, da løsningen med CONNECT:AMP er mere enkel end med CONNECT, som kræver en ekstern forstærker. CONNECT:AMP er også mere fleksibel end Sonos’ alt-i-et-enheder (PLAY). Har man ikke i forvejen et anlæg, som man vil bruge, er AMP’en det helt oplagte valg.

SONOS CONNECT:AMP har tidligere været solgt under navnet Zoneplayer Z120

Specifikationer og pris

  • Trådløs stereoforstærker (Klasse D)
  • Udgangseffekt: 2 x 55 watt i 8 ohm (THD<0,02%)
  • Strømforbrug i stand-by: 6,5 watt (bruges til at holde det trådløse netværk aktivt)
  • Tilslutninger: line-in (Phono), subwoofer-out
  • Ethernet-tilslutning: 2-port switch, 10/100Mbps
  • Trådløs platform: SonosNet 2.0 med AES-kryptering
  • Mål: 20,7 x 8,9 x 18,5 cm (BxHxD)
  • Vægt: 2,3 kg
  • Farve: Sølv
  • Vejl. pris: 4.349 kr