PLAYBAR er en aktiv TV-højttaler. Den leverer lyden til hjemmebioen, men kan lige som de andre enheder i Sonos’ system også kan bruges til at streame musik til.

PLAYBAR er en aflang enhed, som man kan hænge op på vægen under sit TV eller stille på TV-bordet. Den er super eksklusivt udført i aluminium og sort finish – og lyden er af samme høje kvalitet som designet. Man vil med garanti få en betydelig forbedring af den ofte dåseagtige lyd, der kommer ud af højttalerne på et normalt TV.

I bedste Sonos-stil er opsætningen super let. PLAYBAR skal bare tilsluttes TV’ets digitale lydudgang, og så vil kvalitetslyden vælte ude i stuen. Du skal ikke være bange for at få endnu en fjernbetjening til samlingen, for lydstyrken på PLAYBAR kan reguleres med TV’ets normale fjernbetjening. PLAYBAR er endda så snedigt konstrueret, at det kan videresende TV’ets infrarøde fjernbetjeningssignal, hvis PLAYBAR skygger for TV’ets egen modtager. Der viser meget godt, hvor meget Sonos har tænkt over tingene. PLAYBAR er ikke bare en tilfældig højttaler, men dedikeret til at sikre den bedst mulige sammenspil med TV-brug.

PLAYBAR kan kalibreres via Sonos Trueplay-funktion, så den kommer til at lyde bedre, hvilket kan anbefales: Sådan bruger du Trueplay til at få Sonos til at lyde bedre

Udvid med et sæt PLAY:3 og du har ægte 5-kanals surround sound

Det er vigtigt at pointere, at PLAYBAR spiller 100% sammen med resten af Sonos’ system. Man kan streame musik og kontrollere tingene med sin smartphone på samme vis, som man kan med alle Sonos’ andre enheder. Så nok er PLAYBAR målrettet TV-brug men det udelukker ikke at man kan bruge den til ren dyrket musikspilning.

Hænger dit TV ikke på vægen, så tjek også PLAYBASE, der er lavet specielt til TV’er der står på et møbel.

Et af kendetegnede ved Sonos er deres modulopbygning, hvor man nemt kan starte i det små og udvide efterhånden. Kombinerer man således PLAYBAR med eksempelvis et sæt PLAY:3 og eventuelt en SONOS SUB, så har man et ægte 5-kanals surround-system.

Læs eventuelt også vores anmeldelse af SONOS PLAYBAR.

Specifikationer og pris

  • Fem digitale forstærkere (klasse D)
  • Højttalere: 6 x bas/mellemtone, 3 x diskant
  • Udgangseffekt: ukendt
  • Strømforbrug i stand-by: ukendt i øjeblikket
  • Ethernet-tilslutning: 2 porte, 10/100Mbps
  • Tilslutninger: Digital audio-ind (optisk)
  • Trådløs platform: SonosNet 2.0 med AES-kryptering
  • Mål: 90,0 x 8,5 x 14,0 cm (BxHxD)
  • Vægt: 5,4 kg
  • Farve: Sort
  • Vejl. pris: 5.999 kr