Sonos har indgået et samarbejde med den danske designer HAY om at udvikle nogle nye spændende farver til Sonos’ smarthøjttaler Sonos One. Foreløbig er der kommet tre nye farver ud af det og flere er på vej.

De tre nye farver: Rød, gul og grøn kommer som en limited edition-serie til september. De kan købes i Sonos’ flagskibsbutikker i New York, London og Berlin og vil også kunne købes i Hay House i København og selvfølgelig på Sonos’ hjemmeside.

“HAY er et firma, hvis arbejde vi har stor respekt for, og hvis designfilosofi går godt i spænd med vores egen. I HAY har vi fundet en partner som vi både kan udforske og udvikle lyd som arkitektonisk element i hjemmet med.”, siger Tad Toulis, Design VP hos Sonos.

Sonos One er Sonos’ første smarthøjttaler. Den blev lanceret i oktober sidste år og vil blandt ondt understøtte AirPlay 2, når Apple er klar med dette.