Apple Music er Apples relativt nye abonnementsbaserede online musiktjeneste. Den integrerer direkte med Sonos og giver adgang til millioner af musiknumre direkte via din Sonos-controller. Tjenesten har sit udspring i iTunes Store, der er verdens største forhandler af digital musik. Trods navnet kan tjenesten fint bruges med Sonos – den er ikke forbeholdt Apples egne produkter.

Apple Music giver adgang til omkring 25 millioner forskellige musiknumre. For at få adgang til Apple Music på Sonos skal du have et abonnement. Det koster som udgangspunkt 99 kr per måned lige som hos de konkurrernede tjenester. Du kan prøve det af i 3 måneder dage uden at skulle betale. Det er tre gange så lang tid som hos konkurrenterne.

Sådan fungerer Apple Music

Hvis ikke du kender til musiktjenester så kan de opfattes som et kæmpemæssigt musikbibliotek, som man lejer sig adgang til på månedsbasis. Musikken ligger så i dette tilfælde på Apples servere, som du får adgang til via internettet. Du køber altså ikke musikken, men lejer den. I det øjeblik du opsiger abonnementet, forsvinder adgangen til musikken.

Når først Apple Music er sat op med Sonos, fungerer det i praksis fuldstændigt som om, musikken lå på en lokal computer eller netværksharddisk. Du har mulighed for fritekstsøgning efter musik, lave spillelister og så videre. Den eneste tekniske forskel er reelt, at musikken streames fra Apples server og ikke din egen.

Tilbyder halv pris for studerende

Apple Music streamer musikken med en bitrate på 256 Kbit/s. Det er lidt lavere end konkurrenterne. Da de algoritmer der bruges er forskellige, kan det dog ikke helt sammenlignes direkte. Langt de fleste vil ikke kunne skelne det fra “CD-kvalitet” i praksis.

Som skrevet kræver Apple music på Sonos, at du opretter et abonnement til 99 kroner om måneden. Er du studenrende kan du få det for kun 49 kr/måned.

Du opretter dig hos Apple. Derefter skal du bare finde din Sonos-controller og tilføje Apple Music. På computeren sker det via Administrer-menuen og på mobilen via “Tilføj musiktjenester”. Her skal du indtaste dine brugeroplysninger du har fået fra Apple.

Med Apple Music får du en fuldstændig gnidningsfri adgang til praktisk talt alt musik i hele verden for 99 kroner om måneden. For det trods alt beskedne beløb, kan du spille musikken præcis når man vil, og uden i praksis at skulle spekulere over at åbne en speciel afspiller på sin computer etc. Med Sonos-integrationen fungerer det bare.

Apple Music er ikke den eneste mulighed for musik på Sonos, se oversigten for yderligere musiktjenester: Musik på Sonos