Sonos har i dag frigivet en større opdatering af deres desktop-controller. Controlleren er kraftigt inspireret af brugergrænsefladen på Sonos’ trådløse controller og Sonos’ iPad-controller. Det betyder at brugeroplevelsen nu er mere strømlinet på tværs af de forskellige controller-muligheder.

En ny brugergrænsefalde betyder selvfølgelig også, at der er nogle funktioner, der nu skal klares på andre måder end førhen. Det gælder blandt andet organiseringen af musikkøen, hvor man nu tilføjer sange via træk og slip.

Ud over selve ændringerne i brugergrænsefladen, er der blevet plads til et par regulere nyheder. Blandt andet er der kommet en minicontroller, der lægger sig oven på ens andre åbne vinduer, så man har nem adgang til styring af musikken, mens man anvender andre programmer.

Her på Sonosguide har vi haft en betaversion af den nye controller til test i et par uger, og vi er meget begejstrede. Den nye controller er helt sikkert et skridt i den rigtige retning.

For at installere opdateringen, skal du søge efter opdateringer direkte i Sonos-controlleren på din computer.

Sonos 3.7 kræver Mac OS X 10.6 (eller højere) eller Windows XP Service Pack 3 (eller højere) herunder Vista og Windows 7.