Sonos One er en moderne og kompakt alt-i-et-højttaler fra Sonos. Den er perfekt til mindre rum som køkken, værksted eller badeværelse men kan også, hvis man anskaffer to styk parres til et stereosæt, der sagtens kan spille større rum op. Skal der rigtig smæk på, kan den desuden parres med en Sonos Sub for dyb og tung bas.

Den lille størrelse og lave vægt gør den utrolig anvendelig og alsidig. Den kan også hænges op på væggen med et ekstra beslag. Lyden er overraskende fyldig og takket ære indbygget stemmestyring er den nem at betjene.

Som de andre enheder i Sonos’ system, er Sonos One en enhed, der streamer musik fra en musiktjeneste eller fra det lokal mediebibliotek på computeren eller netværksharddisken.

One er en opdatering af legendariske Play:1

Sonos One har indbygget både højttalere og forstærker og fungerer altså som en rigtig alt-i-et-enhed. Som en lækker detalje kan du styre de basale afspilningsfunktioner som play/pause/skip via trykknapper på toppen af enheden. Det er smart, da man så ikke behøver altid at skulle have fat i sin smartphone hele tiden.

Sonos One kan kalibreres via Sonos Trueplay-funktion, så den kommer til at lyde bedre, hvilket kan anbefales: Sådan bruger du Trueplay til at få Sonos til at lyde bedre

Sonos One er en opdateret udgave af den legendariske Play:1, hvor den væsentligste forskel er at Sonos One har fået indbygget mikrofon og understøttelse af stemmestyring. Der er også kommet touch-kontrol på toppen.

Har du ikke brug for stemmestyring og vil spare et par hundrede koner, fås Sonos One også i en udgave kaldt Sonos One SL, som er identisk med One, men altså uden stemmestyring.

Sonos One fås i sort eller hvid.

Kan købes hos Hi-Fi Klubben (link).

Specifikationer og pris

  • 2 x digitale klasse D-forstærkere
  • Højttalere: 1 x diskant + 1 x bas/mellemtone
  • Mikrofoner: 6 styk
  • Netværk: Wi-Fi og ethernetport
  • Stemmestyring: Google Assistant og Amazon Alexa
  • Mål: 16,1 x 12,0 x 12,0 cm (BxHxD)
  • Vægt: 1,9 kg
  • Farve: Sort eller hvid
  • Vejl pris: 1.699 kroner (link til køb)

Vi indgået en aftale med Hi-Fi Klubben om at de støtter driften af Sonosguide økonomisk, hvis du bestiller via linket ovenfor. Rent juridisk, er der derfor tale om et reklame-link. Hi-Fi Klubben har ikke haft indflydelse på indholdet af artiklen.