SONOS præsenterer Sonos 5.2.
Sidst opdateret den 30. jan 2020 af Martin Wolsing

SONOS har frigivet ny softwareopdatering. Den byder på bedre lyd til PLAYBAR samt mulighed for at man kan oprette flere kontoer til diverse musiktjenester.
Sonos har præsenteret en ny softwareopdatering (5.2) med to interessante nyheder. For det første kommer der bedre lyd på PLAYBAR og for det andet bliver det muligt at oprette flere kontoer for musiktjenester.
Bedre lydbillede på PLAYBAR
Via en bedre adskillelse af lydkilder samt opdateringer af EQ og lydstyrkebalance kommer selv de mindste nuancer i musikken til at stå mere klart, skriver Sonos i deres pressemeddelse. Det betyder at man vil opleve en mere dynamisk og naturlig lyd.
Flere kontoer
Derudover bliver det muligt at tilføje flere kontoer for musiktjenester. Det betyder at hvis man er flere brugere under samme tag, kan man nemt lytte til Sonos på ens egne præmisser.
Den nye softwareopdatering muliggør også bedre styring og hurtigere adgang til din musik.